Kinesiske stjernetegn



Ligesom vi i vesten har stjernetegn og horoskoper, har de det ligeledes også i østen. Dog er der visse ting der adskiller dem markant. Til forskel fra de vestlige stjernetegn tager kinesiske stjernetegn udgangspunkt i den kinesiske kalender, og har i mindre grad fokus på solens placering. En anden forskel er at den kinesiske inddeler hvert år i et stjernetegn. Den vestlige har som bekendt alle 12 stjernetegn hvert år. De 12 kinesiske stjernetegn er Rotte, Okse, Tiger, Hare, Drage, Slange, Hest, Ged, Abe, Hane, Hund og Gris, og hvert dyr har således deres periode hvert 12. år.

Det er derudover også vigtigt at forstå, at det kinesiske nytår, til forskellig fra den vestlige, er uregelmæssig. Dette gør, at man godt kan have sidste års stjernetegn, hvis man er født i januar eller februar i forhold til den vestlige kalender.

En typisk vestlig fejl er, at tro at ens kinesiske års stjernetegn er det eneste tegn man behøver at holde styr på i den kinesiske astrologi. Hver måned, dag og time har nemlig også et stjernetegn, og man kan således være en Drage i års stjernetegnet, Okse i sit månedlige, Slange baseret på sin fødselsdato, og en Abe baseret på hvilken time man er født i.

Hvis du er nysgerrig efter hvad dit kinesiske stjernetegn er, så kig på tabellen forneden, og find hurtigt ud af hvilket tegn du er, så du kan begynde at benytte dig af kinesiske horoskoper.

Stjernetegn Årstal
Rotte 1900 1912 1924 1936 1948 1960 1972 1984 1996 2008
Okse 1901 1913 1925 1937 1949 1961 1973 1985 1997 2009
Tiger 1902 1914 1926 1938 1950 1962 1974 1986 1998 2010
Tiger 1903 1915 1927 1939 1951 1963 1975 1987 1999 2011
Drage 1904 1916 1928 1940 1952 1964 1976 1988 2000 2012
Slange 1905 1917 1929 1941 1953 1965 1977 1989 2001 2013
Hest 1906 1918 1930 1942 1954 1966 1978 1990 2002 2014
Ged 1907 1919 1931 1943 1955 1967 1979 1991 2003 2015
Abe 1908 1920 1932 1944 1956 1968 1980 1992 2004 2016
Hane 1909 1921 1933 1945 1957 1969 1981 1993 2005 2017
Hund 1910 1922 1934 1946 1958 1970 1982 1994 2006 2018
Gris 1911 1923 1935 1947 1959 1971 1983 1995 2007 2019